La Marmotte 2017

B

For 3. gang skal jeg deltage i dette 174 km lange motions-cykelløb, som i år afvikles søndag den 2. Juli.

Jeg kører løbet sammen med min søn Simon.

01.05.2017:

Vi har fået oplyst vores startnumre: 718 og 719. 

Det skulle betyde, at vi starter i første gruppe kl. 7:00 

Start-tider:    

07:00 Start for numrene 1-1999

07:30 Start for numrene 2000-3999

07:50 Start for numrene 4000 og højere

Det giver os lidt ekstra tid for at nå frem til foden af Alpe d'Huez inden for tidsgrænsen, som er kl. 18:15.

Col de Sarenne (30/6-17)

Det har regnet hele natten, men her til morgen står vi op til dejlig solskin. Det er dog hunde-koldt, ikke mere end 5-8 graders varme. Det vigtigste er, at det er tørvejr, så vi må jo bare klæde os fornuftigt på. Dagens træningstur er planlagt til at vi kører ned fra Alpe d’Huez, langs Romance-floden til Lac du Chambon. Herfra skal vi op gennem den lille by  Mizoen og tilbage igen via Col de Sarenne. En rigtig fin sidste forberedelses-tur inden det går løs om 2 dage.

På vej ned gennem hårnålesvingene fra Alpe d’Huez gør vi stop i sving 14, ved mindestenen for Joaquim Agostinho, 6 gange portogisisk mester, 13 x deltagelse i Tour de France. 
Han vandt etapen til Alpe d’Huez i 1979, hvor det netop var i sving 14 han indledte sin offensiv på bjerget. 
Han døde på tragisk vis i 1984, 42 år gammel, efter en kollision med en hund under Tour of the Algarve.

Efter turen ned gennem de 21 berømte hårnålesving på Alpe d’Huez drejer vi til venstre i rundkørslen før Bourg d’Oisans. Vi følger et fuldstændig fladt stykke langs Romance-floden inden vi drejer til venstre ad vejen opad mod La Grave. Simon har gode ben og kører fra mig op ad stigningen. Jeg følger bare mit eget tempo; på samme måde vil jeg gøre det når det går løs på søndag.
Vi mødes igen på dæmningen ved Lac du Chambon. Herefter drejer vi til venstre igen op ad vejen mod Mizoen. Det går opad med ca. 12% gennem nogle hårnålesving. Selv om det er hårdt at køre op her, nyder jeg den fantastiske udsigt ud over Lac du Chambon. Vejen flader ud efter nogle km og så følger en kort nedkørsel inden det igen går opad. Simon kører bedst opad og han venter på mig ca halvvejs oppe ad stigningen. Stille og roligt kæmper vi os opad. Vejen bliver dårligere jo længere vi kommer op. Efter de seneste dages kraftige regnvejr har der været flere stenskred og mange steder ligger der grus og større klippestykker på vejen.
Efter 26,6 km og 1300 højde-meter passerer vi Col de Sarenne. Simon først og jeg lidt efter.Her er koldt så vi bliver her ikke længe.  Vi må tilbage til vores lune lejlighed på “Belhambra Les Berges” i Alpe d’Huez.
I aften skal vi til informationsmøde med Ruby rejser.

Simon på Col de Sarenne

La Marmotte (2/7-2017)

Alpe d’Huez kl. 04:15: Uret ringer - vi skal op, vi har start-tid kl 07:00.Påklædning til dagens tur. det er koldt, så det bliver de løse ben og ærmer, og så en let vindjakke til de steder hver det er ekstremt koldt - og det er det faktisk allerede nu!!En hurtig omgang morgenmad og så er vi klar til turen ned ad alpen til starten i Bourg d’Oisans. 

Simon venter på start i Bourd d'Oisans

Forventningsfulde står vi i “startboksen” sammen med de øvrige 1500 i vores startgruppe. Den sidste taktik bliver aftalt, vi spiser og drikker lidt.

Kl. 07:06:44 ruller vi over start-stregen. 175 km og 5.000 højdemeter venter forude.

De første ca. 10 km til Allemond er flade og alle suser af sted med høj fart op mod dæmningen ved Lac d Verney.

Så starter festlighederne på Col du Glandon, dagens første bjerg. Op ad vejen gennem skoven mod River d’Allemond, ca. 6 km, det går bare opad 8-10% stigninger. 

Jeg må ha vindjakken af, det bliver for varmt. Simon er foran, det kører godt for ham, men det gør det altså også for mig. Det kører rigtig godt. Stille og roligt uden at bruge for mange kræfter. 

Efter River d’Allemond kommer en stejl nedkørsel med nogle hårnålesving. Umiddelbart herefter starter en ny stejl stigning. På få meter går det fra -12% til +12%. Allerede inden man når hertil skal cyklen være i laveste gear, ellers kan man komme ud i alvorlige problemer. 

De næste 2 km fortsætter den stejle stigning, hvorefter det flader lidt ud til “kun” omkring 7-8%. Så får man lidt luft igen. Jeg har det fint, nyder turen, nyder udsigten til bjerge, kløfter og vandfald. Og hele tiden omgivet af hundredevis af ryttere, et meget imponerende syn. Fantastisk.

Så kommer vi op over trægrænsen, det bliver tåget og koldt, jakken må på igen for om lidt går det lidt nedad. Og så opad igen. 

Ruby Rejser's første depot ligger lige som det begynder at gå opad igen. 
Jeg har forberedt en lille rygsæk, som jeg hurtigt får på og jeg får skiftet mine vandflasker. Hurtigt er jeg videre igen. Jeg kan ikke se ret langt, det er meget tåget, lidt ærgerligt for her plejer at være en fantastisk udsigt. Men det har selvfølgelig den fordel at jeg ikke kan se hvor meget det går opad.

Kl 09:34:12 kører jeg over tidsmåleren på Col du Glandon. Her er koldt, rigtig koldt og tåget. Egentlig skal jeg på toilettet, men det bliver vist ikke her. 

Ret hurtigt begynder jeg nedkørslen. Tiden er neutraliseret på nedkørslen på grund af mange tidligere uheld. Vejene er meget smalle og der er mange hårnålesving. Ryger man ud over kanten her er der altså langt ned!!

Tåge på toppen af Col du Glandon

                                                            

Vi har lygter på så vi kan blive set i tågen. 

Det kører fint for mig. Nedkørslen er på 20 km. Halvvejs nede ligger en lille by, måske der er et toilet her? Nej, det var der ikke - jeg fortsætter nedad. 

Jeg overhaler flere og lige pludselig!! - så ser jeg Simon lige foran mig. jeg har indhentet ham. Vi taler kort sammen inden jeg suser videre i min søgen efter et toilet. Men jeg finder intet. Jeg holder en kort pause inden jeg kl. 10:15:10 kører over stregen, hvor tiden igen sættes igang.

Så starter det som kaldes for “transportstykket”, et 22 km forholdsvis fladt stykke, hvor det er rigtig smart at finde en gruppe, hvor man kan sidde og gemme sig lidt og rimeligt “gratis” kan blive transporteret hen til foden af næste bjerg.

Jeg finder bare ikke rigtig en gruppe som passer mig, så jeg fortsætter i mit eget tempo. Efterhånden fornemmer jeg der er en gruppe bag mig, men det generer mig ikke, jeg fortsætter bare i mit eget tempo - og det går rigtig godt. Her er en smule medvind og det går lidt opad. Jeg har det fint. Jeg har fået min egen gruppe !!!

Kl 11:06:30 påbegynder jeg den 12 km opstigning af Col du Telegraphe. 
1 time og 15 minutter senere når jeg toppen efter en fin tur opad. Telegraphe er en dejlig jevn stignings-% på ca 7-8 med en hel del hårnålesving. Et meget venligt bjerg. Jeg kører op i min hurtigste tid på dette bjerg.

Col du Telegraphe

                                    

5 km nedkørsel til Valloire klares på 8 min. Her har Ruby Rejser et lille hotel og her kommer jeg endelig på toilettet!!!Her møder jeg også Simon som står og hygger sig med en lille forfriskning. Han kører videre mens jeg også får lidt at drikke og spise.

Kl. 12:46:26 påbegynder jeg opstigningen mod Col du Galibier, som ligger i 2.643 meters højde. Der er 18 km til toppen. Det går opad hele vejen - de sidste 8 km er de værste og den sidste km er den aller værste med stignings-% på 12%. Det er en hård tur, mine ben er trætte, meget trætte, så det går ikke voldsomt hurtigt. Jeg er ikke den eneste som lider. Alle har det hårdt nu. Ved begyndelsen af de sidste 8 km indhenter jeg Simon. Vi følges ad til toppen af Galibier. Kl 14:47:52 passerer vi toppen. Her er det meget tåget og kun 5 graders varme. Simon kører i forvejen ned til Ruby Rejser’s næste depot som ligger ca en km fra toppen. Jeg vil tage et foto, men min telefon er gået i u-du. Så jeg må køre nedad med uforrettet sag. Ved depotet får jeg noget lunt tøj på til den over 40 km lange og kolde nedkørsel. Simon kører i forvejen.

Det er rigtig koldt i starten, men jo længere jeg kommer nedad jo lunere bliver det. Solen bryder frem. Det går fint nedad. Tørre veje, ikke så mange sving, farten er høj. Næsten nede indhenter jeg Simon igen og vi følges igen ad de sidste km hen til Ruby Rejser’s sidste depot. Solen skinner og her er varmt. Af med alt det varme tøj. Det bliver vist en meget varm tur op ad Alpe d’Huez. Efter ca. 10 minutters pause kører Simon og jeg sammen de sidste km hen mod foden af Alpe d’Huez. 

Mange tilskuere. Benene er trætte, der er ikke meget at køre med, men vi får næsten vinger af tilskuernes klappen og råben. Vejen svinger skarpt til venstre. NU starter det, NU går det opad. Kl. 16:24:33 starter vi opstigningen gennem de 21 hårnålesving. De første 2-3 km gennem de første sving er virkelig hårde. Jeg har Simon på hjul. Farten er ikke særlig høj, men jeg føler det går fint.

Et par sving længere fremme opdager jeg at Simon ikke længere er bagved mig. Han er heller ikke at se længere tilbage. Han må være stoppet!? Hvad gør jeg? Kører jeg bare videre eller venter jeg? Jeg standser i sving 15 og venter nogle minutter. Ingen Simon. Jeg kører videre. Standser igen i sving 11, venter, stadig ingen Simon.  

Vente-pause i sving 11

Standser igen i sving 7 (Hollændersvinget) får frisk vand mm, tager et par billeder, ingen Simon! OK - nu er det nok - nu kører jeg! 

Vandposten i sving 7 (Hollændersvinget)

Det her hårdt, der er flere som trækker cyklen. Jeg får bedre og bedre ben - de sidste sving går nærmest som en leg. Mange tilskuere, mange opmuntrende tilråb, det giver ny energi. Den sidste stigning op mod Alpe d’Huez - jeg er “flyvende”. Folk klapper. De sidste små veje op mod målområdet. Mange tilskuere. Jeg kører inden for afspærringen. Jeg er næsten i mål. HVAD !! ?? - Dér står Simon !! ?? Han er kommet først !! ?? 
Jeg kører over målstregen kl 18:30:22. 

Kort før målstregen får jeg øje på Simon

Målstregen passeres

Forklaring: Simon er kørt uden om mig uden at jeg har set det. Han kørte i mål ca et kvarter før mig, hvilket svarer nogenlunde til den tid jeg ventede på ham.

Men lige meget. Jeg har fået guld og endnu vigtigere - Simon har fået sølv. Vi er meget tilfredse og meget glade.  

Det har været en fantastisk tur - den aller bedste nogen sinde.